5 gode dateideer i Odense

Der findes mange hyggelige ting, man kan gøre med en date i Odense, men det kræver også bare lige at man har ideerne. Vi har derfor her samlet 5 gode ideer til, hvad du kan invitere din date på i Odense.

Den Fynske Landsby

Hvis din date ikke selv er fra Odense, så er den Fynske Landsby et helt oplagt sted at afholde en date. Her kan I nemlig begge lære meget mere om Odense og Fyns historie, som I nok i forvejen ikke vidste. I vil også få et unikt indblik i, hvordan livet fungerede i 1800-tallet, som jo i sig selv er meget inspirerende. Det er i hvert fald en date, hvor I ikke mangler noget at snakke om, fordi der hele tiden er noget nyt at opdage.

Odense Zoo

Hvis I elsker at kigge på dyr, så skal I helt sikkert tage en tur i Odense Zoo. Her finder I mange søde og interessante dyr, lige fra dovendyr og æselpingviner til løver og tigre. I kan bl.a. være med til at fodre girafferne og komme helt tæt på mange andre eksotiske dyr. Det er en helt fantastisk oplevelse for alle, der elsker dyr. Hvis midlerne ikke er til det, kan I også snyde og gå en tur rundt om åen, hvor I kan kigge ind til bl.a. tigre, løver og kameler.

Vandcykler i åen

Det er nok ikke en aktivitet her til vinter, men når vi rammer foråret og de varmere grader igen, så er vandcykler i åen en god idé til en date. Det giver jer tid helt for jer selv, hvor I kan lære hinanden bedre at kende – og samtidig lærer I også om I kan samarbejde om at komme rundt i åen. Det er altså både en sjov aktivitet og en god måde at finde ud af, om I rent faktisk passer sammen.

Boulders

Er I mere til en aktiv date, så kan I tage et smut forbi Boulders. Her får I mulighed for at klatre på indendørs klatrevægge med mange forskellige hældninger og udformninger. Det er både en sjov og udfordrende aktivitet, hvor I kan vælge enten at samarbejde eller kæmpe mod hinanden ift. hvem der først kommer til toppen.

Middag på Restaurant MAM

Der findes mange gode restauranter i Odense, men Restaurant MAM, en restaurant i Odense C, er uden tvivl blandt de allerbedste. Her får I lov til at smage på det guddommelige franske køkken med inspiration fra det danske køkken. Menuen følger årstiden og prioriterer de gode råvarer – og der er altid en god vin, der passer til maden og det gode selskab. Det er en helt oplagt restaurant til en date, hvor I får tid og ro til at snakke sammen og samtidig nyde et godt måltid mad, som ikke lige findes alle andre steder.