Dansk smørrebrød

Uden for landets grænser er dansk smørrebrød kendt som en dansk ret på samme måde som pizza er kendt som en italiensk ret, så det er uden tvivl en ret, som vi kan være stolte af.

Navnet smørrebrød kommer at ”smør” og ”brød” som oprindeligt var de to absolut vigtigste ting. Oprindeligt var smørrebrød mellemmåltid fro arbejderklassen hvor det netop var brød med smør og så typisk rester af gårsdagens aftensmad. Under industrialiseringen i 1800-tallet hvor mændene begyndte at arbejde på fabrikker, blev det nødvendigt med et solidt frokostmåltid. Men det har overtiden udviklet sig fra en simpel og rustik arbejdsfrokost til et dansk madhåndværk.

Det højtbelagte smørrebrød er en dansk madtradition fra slutningen af 1800-tallet. Vinhandleren Oscar Davidsen begyndte at serverer smørrebrød til sine vinsmagninger og det endte faktisk med hans smørrebrød blev mere populært end vinen og han åbnede i 1888 en frokostrestaurant på Nørrebro med en smørrebrødsseddel på 140 cm med 177 varianter på menuen.

Smørrebrød eller håndmad

På højtbelagt smørrebrød fylder pålæg og pynt ofte mere end selv brødet og i de fleste tilfælde kan brødet ikke engang ses. Pynten på smørrebrød består ofte af flere dele som feks remoulade, ristede løg og karse eller sauterede svampe, bacon og syltede agurker. Og et stykke højtbelagt smørrebrød vil skulle spises med kniv og gaffel.

En håndmad er væsentligt mere simpel og kan spises med fingrene. Her vil typisk være mere brød end pålæg og knap så meget pynt.

Umami

At en ret skal ramme alle smagsløg med noget sødt, salt, bittert, surt og umami er meget oppe i tiden. Og her rammer smørrebrød faktisk rigtig godt og er måske en af grundede til det igen er blevet meget populært. På et stykke højt belagt smørrebrød som f.eks. dyrlægens natmad findes alle de forskellige elementer fra smagscirklen, ligesom alle elementer findes i langt de fleste slags smørrebrød.

Dyrlægens natmad: rugbrød smurt med smør og leverpostej, en skive saltkød med sky ovenpå og rå løgringe og karse på toppen

Kartoffelmad: smurt rugbrød med mayonnaise, purløg og kogte, skiveskårne kartofler

Æg og rejer: smurt rugbrød med kogte rejer, hårdkogt æg, salat og citron

Roastbeef: smurt rugbrød med roastbeef og enten remoulade og ristede løg eller reven peberrod og pickles.

Sol over Gudhjem: smurt rugbrød med røgede sildefileter og purløg eller løg.

Fiskefilet: smurt rugbrød med paneret og sprødstegt fiskefilet, mayonnaise, rejer, citron, salat og agurk.

Tatar: oksetatar på mørkt rugbrød, salt og peber, revet peberrod, rå æggeblomme og franske kartofler/kartoffelchips.

Hos Danmark med Posten kan du købe danske kvalitets produkter, så du kan lave dit smørrebrød selv, lige meget hvor du er i verden.