Den Bedste Kaffe: Forkæl dig selv med god kaffe

Hvis du – ligesom en stor del af Danmarks befolkning – elsker kaffe, bør du læse med her. Kaffe er ikke kun en hurtig opkvikker midt på dagen, det er en drik på linje med vin, hvor mange eksperter går op i de små detaljer i smag og aroma. 

Instantkaffe kan sammenlignes med en billig papvin; ja, det kan drikkes, men så er det bare heller ikke mere spændende. Bruger du i stedet friskmalede hele kaffebønner til at brygge din kaffe, vil du få en helt vidunderlig kaffeoplevelse, og vælger du bønner af høj kvalitet kan kaffen sammenlignes med en fin vin. 

Nøjagtigt som forskellige druer til vin, findes der mange forskellige slags kaffebønner, og de kan behandles på mange forskellige måder i både metoden til at fjerne frugtkødet fra kaffebærret for at komme ind til bønnen og ristningen. Derfor kan det være svært at finde en favorit – men se det i stedet som en spændende mulighed for at smage mange forskellige typer og ristninger!

Når du brygger kaffen, skal du være opmærksom på et par ting; bønnerne skal males så de passer til din valgte bryggemetode (grovest til stempelkaffe og finest til espresso), vandet, du hælder over, må endelig ikke være for varmt – ideelt skal det være mellem 91 og 93 grader. 

Sidst, men absolut ikke mindst, skal du være opmærksom på doseringen. Som tommelfingerregel skal der bruges cirka 7 gram friskmalet kaffe pr. kop – synes du kaffen er for tynd, kan du tilføje lidt mere, men langt hellere bør du vælge en mørkere ristning, da det sandsynligvis er derfor, du føler, kaffen mangler smag. 

Når kaffen har kvikket dig op kan du forkæle dig selv med lidt lækkert til boligen; Muuto laver møbler og boligtilbehør, som kan give indretningen et pift.