Få stillet sulten i Odense

Odense er en dejlig by, hvor storbyen endnu ikke har aflyst den personlige stemning, og hvor der er rigt med mulighed for at finde på spændende aktiviteter eller få sig en god bid mad. Vi ser på sidstnævnte her.

Start dagen med en god brunch

Odense er en by, hvor gågaden byder på rigtig mange fantastiske muligheder for brunch. Blandt de mest kendte steder finder du Cuckoo’s Nest, Froggys Cafe og Olivia Brasserie.

Her er du i hjertet af Odense og kan forkæle dine smagsløg med klassiske brunch, som byder på æg, bacon, pølser, yoghurt, bær, oste, godt brød, kaffe, juice og masser af andet godt!

Stederne har naturligvis god plads inde, og tilbyder også siddepladser udenfor, hvor du kan se mennesker gå forbi. Her er der naturligvis varmelamper, når vejret bliver køligere.

Det praktiske ved brunchstedernes beliggenhed er, at du ofte kan udnytte det til at samle kræfter til at gå på opdagelse i den charmerende bys gode gågader. Her finder du, alt hjertet kan begære.

Masser af lækre hovedmåltider

Det er ikke kun brunch, de kan lave i Odense. Leder du efter en god restaurant i Odense C er der nemlig også masser af muligheder!

Tag f.eks. på MASH for at få lækkert kød, tag på Flammen for at få stillet din sult i en overdådig buffet eller tag forbi Restaurant MAM for at smage på det elegante franske – hvortil du naturligvis kan få en rigtig god vin.

Der er naturligvis også masser af muligheder for god dansk kromad på Den Gamle Kro eller et smut til det japanske køkken hos GOMA.

Odense har det hele – og du kan også slutte af med ’en lille én’

Slut af med en cocktail

De unge studerende i Odense ved, at byen har masser af muligheder for at få alkohol. Men for det mere bevidste – skal vi sige en anelse mere modne? – publikum er det måske snarere sagen med en cocktail i god kvalitet. Her kan du svinge vejen forbi Amy’s Bar & Winehouse, Petroleum, The Boat House, June Bar eller måske den populære Visit.

Gå ikke glip af den søde summen i Odense, som hersker på de mange fine cocktailbarer, du finder omkring centrum, hvor aften- og nattelivet udfolder sig.