Hvilke druer laver man champagne på?

Champagne er en mousserende vin type, der har eksisteret i århundreder, og mange mennesker nyder den på grund af dens unikke smag. Men hvad gør champagne så specielt? Svaret ligger i de tre typer druer, der bruges til at fremstille den: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier. I dette blogindlæg vil vi se nærmere på disse tre druer og lære mere om deres egenskaber.

Pinot Noir

Pinot Noir står for hele 38 procent af beplantningen i Champagne, og er dermed den mest populære druetype at lave Champagne på. Druen er meget vanskelig for producenterne at håndtere, da druen er meget overfølsom overfor klimaet. Det er en hel videnskab, at håndtere denne skrøbelige drue, men når det lykkes bliver resultatet ofte af høj kvalitet.

Pinot Noir er en af de to røde druetyper, og den bidrager med krop, dybde, fylde og frugtighed til Champagnen. En Pinot Noir-baseret champagne kan med fordel serveres en tand varmere en blanc de blancs, og fungerer særdeles godt som en mad champagne.

Chardonnay

Chardonnay er den eneste grønne druetype af de tre, og er desuden mest voksende druetype i Champagne målt på mængde. For første nogensinde har Chardonnay indhentet Pinot Meunier, og står idag for 31 procent af den samlede beplantning i regionen.

Chardonnay har sin højborg i Côte des Blancs delen af Champagne, hvor grand cru kommunerne ligger side om side. I disse områder vokser der stort set ikke andet en Chardonnay. Druen bidrager med masser af syre til Champagnen, hvilket giver utrolig holdbare Champagner. Stilistisk er Chardonnay dominerede Champagner meget elegante, og besidder en flot mineralitet.

Pinot Meunier

Pinot Meunier deler pladsen som den næst mest plantede drue i Champagne sammen med Chardonnay-druen. Druen er kendetegnet for at være mere hårdfør end de to andre druetyper, hvilket er en vigtig egenskab for et område, hvor nattefrost er en stor trussel mod høsten år efter år.

Pinot Meunier er den anden røde druetype, og hvis man sammenligner den med Pinot Noir, så er der tale om en mindre tannisk drue. Pinot Meunier bidrager med frugtighed og saftighed til Champagnerne, og er blevet utrolig populær til at lave rosé Champagner.

Nu hvor du forhåbentligt har lidt mere styr på hvad de enkelte druer bidrager med til en Champagne, er det med at få prøvet forskellige udgaver af, så du kan finde din favoiret Champagnedrue.