Har en af dine venner eller bekendte mistet én, de har kær? Det er en hård situation, og det kan være svært at vide, hvad man skal sige eller gøre for at hjælpe. Alle vil opleve det på et tidspunkt, og vi vil alle reagere på situationen på hver vores måde. Den menneskelige reaktion er at vi gerne vil hjælpe, men hvordan hjælper man egentlig bedst et menneske i sorg? Der findes ikke ét rigtigt svar på dette spørgsmål. Det kommer bl.a. an på, hvordan vi selv er som personer og hvordan vores forhold til den sørgende er. Vi kommer derfor her med vores bedste tips til, hvordan du kan hjælpe et sørgende menneske.
Tilbyd hjælp i den første tid
Lige efter et dødsfald er såret helt åbent – og det er her, det kan være svært at vide, hvad man skal sige. Her anbefales det dog blot at lytte og være til stede og hjælpe med praktiske gøremål, så den sørgende ikke bliver overvældet. Hvis det er en tæt veninde eller ven, kan det f.eks. være en idé at hjælpe med madlavning, hente børn eller rengøring. Det kan også være en god idé at hjælpe til med de praktiske gøremål i forbindelse med planlægningen af begravelsen eller bisættelsen, f.eks. ved at anbefale en god bedemand, som f.eks. denne bedemand i Billund. En bedemand kan nemlig gøre hele situationen lidt nemmere at komme igennem og give tid til at sørge.
Jeg kondolerer
Ved en bisættelse eller begravelse er det almindeligt at hilse på de pårørende ved at give hånd og bruge udtrykket “kondolerer”. Det betyder “Jeg lider med dig” og viser medmenneskelighed, respekt og omtanke. Du kan dog også bruge udtryk som f.eks. “Det gør mig ondt”, “Jeg føler med dig” eller “Jeg beklager dit tab”, hvis du er tæt på den sørgende, f.eks. din familie eller nære ven
Efter den første tid
Efter begravelsen eller bisættelsen er overstået, kan man selvfølgelig ikke blive ved med at sige de samme små ting, men hvad skal man så sige? Det kommer an på ens forhold til den sørgende og ens egen personlighed. Der er dog ting, du skal holde dig helt fra at sige, f.eks. “Kom nu videre”, “Op på hesten igen” og lignende. Alle sørger på forskellige måder, og ingen måder er forkerte. Vær derfor til stede og lyt, hvis den sørgende har brug for at snakke. Du kan f.eks. spørge, om der er noget du kan gøre eller om der er noget, den sørgende har brug for fra dig. Tilbyd din hjælp, selv med små ting. Det kan virkelig gøre en verden til forskel for den sørgende.
Når det bliver hverdag for os andre
Efterhånden som tiden gør, kan det blive sværere og sværere at vide, hvordan man skal forholde sig til den sørgende. Livet fortsætter jo, og for én selv forsvinder følelsen af tab lige så stille, især når den afdøde ikke har været tæt på én selv. Savnet forsvinder dog ikke for den sørgende, selvom det kan se sådan ud på overfladen. Man tager tilbage på job, får klaret de praktiske ting osv. Her der det bare vigtigt, at du er der for den sørgende, f.eks. siger ting som “Jeg er her, hvis du har brug for mig”, Ring, hvis der er noget”. Det er det absolut vigtigste at vide som sørgende, at man ikke bare bliver forbigået og lagt på en hylde, indtil man “har det godt igen”. Omsorg og respekt er her nøgleordene.
Seneste kommentarer