Risengrød har været på danskernes julebord, siden man begyndte at fejre julen. Grød var fattigmandskost op gennem historien, men da det bedre borgerskab begyndte at koge grød af ris, byg, havre eller rug i mælk i 1800-tallet, begyndte den dyre skik at brede sig rundt omkring i landet.
Borgerskabet satte risengrød op på loftet, for at holde husnissen glad, da man troede på ved at holde ham glad, gik alt på gården langt bedre. Overtroen gik på, at hvis man gjorde gårdnissen sur, vilde hans vrede ramme hele gården, og høsten vil gå i galt og kvæget ville blive sygt.
Mange lave et par skåle ekstra risengrød i December og stille dem op på loftet sammen med et par juleøl for at holde nisse glad.
88% af dem, der fejrer juleaften, spiser risalamande juleaften, 10% gør ikke. Af dem, der spiser risalamande, får 75% varm kirsebærsauce på, 18% vælger den kolde, mens 7% ikke spiser kirsebærsauce.
Som juleaftens dessert kommer risalamanden ind på en klar førsteplads.
Først kort før år 1900 blev det normalt i Danmark at bruge ris til julegrøden. Da først almindelige mennesker begyndte at spiste risengrød juleaften, blev der pludselig status i at få ris á l’amande i stedet for – i al fald i begyndelsen. Hvor risengrød nydes som forret, opfatter man nu ris á l’amande som en dessert. Den heldige finder af mandlen, mandelkongen eller mandeldronningen, fik som belønning lov til for eksempel at kysse en af det andet køn blandt selskabet på munden. I dag er belønningen noget anderledes, noget spiseligt som en marcipangris, noget læseligt som et af julens mange særhæfter.
Selvom navnet lyder meget fransk, så er risalamande pære-dansk. Historien lyder, at risalamanden opstod ved et tilfælde på Hotel D’Angleterre i København, hvor man en sen aften måtte lave en improviseret dessert af det, der var på lager. På basis af ingredienser bestående af en rest kold risengrød, piskefløde og kirsebærsovs opstod risalamanden, der senere skulle blive den danske julenationaldessert. Om det helt er sådan, det er foregået, er en anelse tvivlsomt. Men vi er vilde med den, og for de fleste af os er en juleaften uden risalamande aldeles utænkelig.
Der findes et hav af forskellige opskrifter på desserten, men de fleste minder dog om hinanden:
Princippet er generelt det samme – en kold risengrød der er sødet op med sukker og letpisket flødeskum.
Det fleste koger deres risengrød Lillejuleaftensdag, hvor den typisk tilberedes som en normal grød, dog uden salt og med en vaniljestang i stedet for. Derfor har mange familier også traditionen med at spise risengrød dagen før dagen.