Sådan får du det bedste resultat af din træning

Har du ofte følelsen af, at du træner, spiser sundt og gør alt det rigtige, men at resultaterne alligevel lader vente på sig? Hvis ja, så er du ikke alene. Faktisk er det vores årsag nummer et, når vi kigger på, hvorfor vi med mellemrum holder op med at træne – vi oplever, at afkastet ikke afspejler arbejdet. 

Heldigvis behøver det ikke at være sådan – det er trods alt meningen, at det hårde arbejde skal kunne ses. En korrekt og hensigtsmæssig træning bør medføre resultater, men da vi ikke alle er udannede trænere, så er det ikke altid, at vi reelt træner hensigtsmæssigt. 

Heldigvis er der råd at hente, og vi vil herunder præsentere nogle elementer, der bør danne grundlag for din træning – med eller uden personlig træner.

Viden og kendskab til din krop og fysiologi

Noget af det vi kan have svært ved, når vi træner selv, er at skabe den rette træningsintensitet for netop vores fysiologi – som lægfolk har vi bare ikke den rette fysiologiske viden. 

Denne lærdom er heldigvis ingen hemmelighed, og du kan sagtens tilegne dig et bedre og bredere kendskab til, hvordan du bruger de relevante nøgletal i praksis.

Der findes enormt meget faglig litteratur, og det er blot at starte fra en ende af, når du gerne vil lære, hvad din BMI, din hvilepuls og din fedtprocent betyder for dig i din træning. 

Vi kan have tendens til at lade os inspirere af hinanden, når vi træner, men faktum er, at træning er individuelt – hvad der virker for naboen, virker ikke nødvendigvis for dig, da jeres kroppe er forskellige.

Data og information – find de rette gadgets 

Når du har søgt ny lærdom, og du derigennem har dannet dig en bedre forståelse for din krop og din fysik, så skal du selvfølgelig have de rigtige tal at arbejde med.

Her kan det være en fordel at investere i et godt aktivitetsur, der kan monitorere din fysiske tilstand for dig, så du ikke er nødt til at udføre manuelle målinger på præcise tidspunkter. 

Der findes mange forskellige typer af disse puls- og aktivitetsure, og fælles for alle er, at de indhenter data og holder statistik over din generelle form – det er vældig praktisk, når du ønsker at arbejde med nogle personlige mål, og derudover er det spændende at følge udviklingen i dine tal. Det at kunne holde overblik og følge med kan desuden virke enormt motiverende.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad et aktivitetsur kan gøre for din træning, så se her, hvor du finder en test af de nyeste produkter på markedet.